FC København afbrød tirsdag samarbejdet med assistenttræner Brian Priske før tid. I stedet er Johan Lange ny 1. assistenttræner, mens svenske Mikael Antonsson nu 2. assistenttræner.
Og samtidigt er 36-årige Antonsson siet fra til FCK's Europa League-trup og derfor kun aktuel i Superligaen frem til nytår.
- Det er fordi, han er træner nu. Vi taget Boilesen, Varvo og Lüftner samt to U-19-spillere med til midterforsvaret i stedet, siger manager Ståle Solbakken til bold.dk og tilføjer om Antonsson spillemæssige fremtid:
- Han kommer ikke til at træne fast med, men han kommer til at holde sig i nogenlunde form som en nødløsning.
Solbakken ser frem til at få Antonsson som en del af sit team.
- Planen har hele tiden været, at vi i hans sidste kontraktår skulle finde ud af, hvilken rolle Mikael skal have i FCK i fremtiden. Det har vi snakket om længe, og så skete det med Brian (Priske, red), hvorfor vi valgte at fremskynde processen.
- Mikael har den rette personlighed, de rette kundskaber og de rette FCK-gener. Nu ser vi hinanden an, og så evaluerer vi situationen, når året er omme, siger Solbakken, der gerne ser Antonsson som en del af FCK i længere tid:
- Planen er Mikael skal være en del af FCK i fremtiden i en eller anden form, hvis han og hans familie vælger at blive boende i København.
Johan Lange er udover at være ny 1. assistent også teknisk direktør, og sådan forbliver det i resten af sæsonen.
- Frem til sommer er dette løsningen. Johan får en dobbeltrolle, ligesom jeg også selv har det. Men man skal huske på, at han allerede har fast med til træning to gange om ugen i hele sin periode som teknisk direktør.
- Og han har også været med i planlægningen af kampene og har siddet på tribunen under kampene, så det er ikke nogen stor omvæltning for ham eller klubben. Det er en justering, siger Solbakken.
Antonsson har i denne sæson spillet syv minutter i Superligaen for FCK og nul minutter i de europæiske kampe.
mikael@bold.dk


FC København
3F Superliga
Europa League




























