




Lukas Spalvis var en af januarvinduets helt store transfersagaer. Angriberen endte med at blive solgt til Sporting, men klubbene blev enige om, at angriberen skulle tilbringe forårssæsonen i AaB. Det er gået ud over motivationen, fortæller Spalvis.
- Jeg er frustreret over mit sidste halvår i AaB. Det er ikke på denne måde, jeg havde håbet at slutte på. Jeg har jo haft en rigtig god tid i klubben. Men situationen omkring klubskiftet har altså været svær for mig at håndtere. Jeg ville gerne have været afsted til Sporting allerede i vinterpausen. Dette var ikke muligt, og desværre har jeg haft svært ved at motivere mig selv, siger Spalvis til BT.
Spalvis fik et direkte rødt kort i aftenens kamp mod Esbjerg, og han ærgrer sig over sin aggressive opførsel.
- Jeg ønskede at hjælpe Thomas Enevoldsen, da han kommer i nærkamp med Emil Lyng. Men jeg bliver for aggressiv i situationen. Som jeg ser det, kunne dommeren dog lige så godt have valgt at give mig gult som rødt kort, siger Spalvis.
AaB tabte kampen 2-1.


AaB
3F Superliga























