LeoVegas.dk ready? betfair Roskilde Festival 2017 fodboldrejser Advertisement

Spelmann: Langt mere kaotisk hernede

| Superlig | 7 kommentarer
Spelmann: Langt mere kaotisk hernede
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Martin Spelmann beretter om kaotiske tilstande i sin tyrkiske klub Genclerbirligi, hvor han har været offer for klubbens seneste trænerskifte.

Martin Spelmann arbejder på at komme væk fra sin tyrkiske klub Genclerbirligi, da han er røget langt fra spilletid, efter der er kommet ny træner til.

Midtbanedynamoen beretter om kaotiske tilstande i klubben, da den seneste udskiftning har kostet ham pladsen i truppen.

- Jeg ved, at der er flere i klubben, som rigtig gerne vil have, at jeg bliver her, men det nye trænerteam har deres egen sportschef med, og han har hentet seks spillere. Sådan er det hver gang, der kommer ny træner, så bliver der hentet fem-ti spillere ind lige meget hvad, siger Spelmann til bold.dk.

- I har jo hørt, der er blevet skiftet fem-seks trænere, siden jeg kom hertil i sommer, men sandheden er, at det nok snarere er otte-ni stykker, vi er oppe på. Vi havde en træner, som var ansat i fem timer, så var han væk igen. Det viser lidt om, hvordan det foregår.

Selvom Spelmann er sendt på andetholdet af det nye trænerteam, ved han, at tingene hurtigt kan ændre sig i klubben.

- Nu træner vi så med B-holdet, men sådan er betingelserne hernede, det tager jeg sgu ikke så tungt. For tre måneder siden var der en anden træner, som kom ind og straks smed nogle spillere i B-truppen, men der er den ene af dem tilbage i A-truppen igen.

- Taber vi de næste to kampe, så kan jeg være tilbage i truppen igen, sådan fungerer det. Men nu har jeg sat mig nogle tanker i hovedet om, at jeg gerne vil væk, og det får jeg forhåbentlig muligheden for. Der foregår nogle andre ting i det her land, end hvad vi er vant til derhjemme.

Spelmann er ikke afskrækket af tyrkisk fodbold og udelukker principielt ikke at blive i landet. Men han erkender, han får svært ved at sælge sig selv, da de færreste ved, hvad han primært står for som spiller.

- Jeg har spillet nogle gode kampe hernede, men mit problem er, at jeg har spillet højre kant, offensiv midt, højre back, er røget på venstrekanten og så en defensiv midtbane. Det kan derfor være lidt svært at finde noget nyt hernede, for alle andre, inklusiv mig selv, er sgu lidt i tvivl om, hvad jeg spiller.

- Senest kom der en træner en, som ikke rigtig vidste noget om holdet. Så kiggede han på, hvad vi spillede i seneste kamp og kunne se, jeg spillede som højrekant, og så troede han, jeg er det. Men jeg er jo ikke højrekant. Jeg kan godt løse opgaven, men jeg spiller den stikmodsat, hvad alle andre gør, siger Spelmann.

- Jeg er en type, som spiller bolden og løber, mens andre dribler mere og spiller med større risiko. Jeg kan spille en kant i en nødsituation, men det skal jo ikke være min faste plads -  jeg skal hænge derude, det er jo ikke mig.

- Havde jeg bare spillet mig egen plads hver gang, så havde det været nemmere at sælge mig selv. Lige nu kæmper jeg med 12-13 spillere om spilletid, fordi jeg bliver kastet frem og tilbage, og det er ikke så nemt, understreger han.

Martin Spelmann har forklaret, at han har holdt flere møder med klubben om, at han kan forlade klubben, og at et nyt møde skal afholdes i nærmeste fremtid.

mikkel@bold.dk


Af Mikkel Nøhr

7 kommentarer

not_a_chance 10:24          
Jeg har aldrig forstået, hvorfor der er så lidt direkte kommunikation mellem spillere og trænere i professionel fodbold. Det gælder ikke kun kaotiske tyrkiske klubber, det gælder i lige så høj grad i rigidt strukturerede klubber i Tyskland.
oleskov 11:31          
Han skulle aldrig være taget til Tyrkiet. Det er total hul i hovedet!
Han havde lidt for travlt med at komme til udlandet. Han er velkommen i FCN.
Esben Due Yding 12:22          
- "Det kan derfor være lidt svært at finde noget nyt hernede, for alle andre, inklusiv mig selv, er sgu lidt i tvivl om, hvad jeg spiller."

Bedste selvforståelse jeg længe har set.
Thom@s75 13:31          
Han ville være velkommen i Randers, spillestilen passer godt til ham, og der bliver plads på den centrale når Keller inden længe går på pension.....
Retrospect 16:35          
Han kommer ingen steder medmindre han giver afkald på alt dernede...

"jeg har været til flere møder..." Det burde ikke være svært hvis klubben ikke vil bruge ham. Men møde på møde og tæt på deadline så bliver det mere og mere presset.
Hca 17:24          
Kom tilbage til OB :-)
Roeren 16:08          
Den tyrkiske musik spiller for fuld musik!

Kaos venter i DK!

On topic: Velkommen hjem til en klub i nedre halvdel af Superligaen!
Tirsdag den 23. maj
Advertisement

Mest læste fodboldnyheder (24 timer)

Bonde: Respektløs behandling af DBU
Tirsdag 23. maj kl 09:24
Officielt: Dalsgaard rykker til Brentford
Tirsdag 23. maj kl 12:00
Nyt Brøndby-regnskab er bedre end ventet
Tirsdag 23. maj kl 08:53
Bretton-Meyer: Fri fantasi fra Bonde
Tirsdag 23. maj kl 09:37
Lerager og Frederik S. på landsholdet
Tirsdag 23. maj kl 11:07

Mest læste fodboldnyheder (7 dage)

Mourinho: David de Geas sæson er slut
Torsdag 18. maj kl 08:13
Officielt: Bengtsson får fem år i FCK
Onsdag 17. maj kl 12:04
Gladbach opgiver Christensen
Torsdag 18. maj kl 13:33
Avis: AaB taler med Okore
Søndag 21. maj kl 17:06
J. Ankersen vil væk: Katastrofal halvsæson
Mandag 22. maj kl 19:11
Mourinho-pressemøde varede 11 sekunder
Søndag 21. maj kl 21:29
Okore vil væk fra FCK til sommer
Søndag 21. maj kl 08:55
Hobro-bomber: Ove P. min værste træner
Søndag 21. maj kl 09:33
Lacazette: Jeg forlader Lyon
Lørdag 20. maj kl 01:00
Avis: EfB-topscorer til lægetjek i Belgien
Mandag 22. maj kl 07:30
Terror ..
05:22
NBA-tråden
04:58
NBA-tråden
04:44
Sevilla-chef åben for ny Krohn-Dehli-kontrakt
04:42
NBA-tråden
04:18
NBA-tråden
03:59
NBA-tråden
03:44
NBA-tråden
03:35
SERIE A - Tipstråd 2016/17
02:48
SERIE A - Tipstråd 2016/17
02:42
Lyngby får licens og fortsætter i Superligaen
02:39
Lyngby får licens og fortsætter i Superligaen
02:24
Lyngby-formand jubler over ny licens
02:24
ACF Fiorentina
02:15
Leeds United
02:12
Real Madrid køber brasiliansk stortalent
02:10
Real Madrid køber brasiliansk stortalent
02:08
Slidt Wass har meldt afbud
01:56
Lyngby-formand jubler over ny licens
01:53
Lyngby-profil: Beviste vores kvalitet mod FCK
01:52
Lyngby-profil: Beviste vores kvalitet mod FCK
01:47
David N: Klubber afhængige af pengemænd
01:44
Lyngby-formand jubler over ny licens
01:39
Stor Aarhus-klub i 2. division for første gang
01:37
Real Madrid køber brasiliansk stortalent
01:33