3F Superliga -Ståle: Kun Kadrii skal ud
2017-01-12 12:35:06
Foto: Getty Images

Ståle: Kun Kadrii skal ud

Kasper Kusk er umiddelbart ikke på vej væk fra FC København, selv om en ny spiller - formentligt Nicolaj Thomsen - er på vej ind, fastslår manager Ståle Solbakken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København indledte torsdag sine forberedelser til forårets opgaver i Superligaen og Europa League, men det var uden Nicolaj Thomsen, der ellers er rygtet nærmest klar for de danske mestre.

Solbakken ville heller ikke bekræfte Thomsens snarlige ankomst, men slog dog fast, at klubben meget snart præsenterer en ny spiller.

- Det var ikke noget, vi havde set komme for en uge siden, siger Solbakken uden at ville gå dybere ind i, hvem han snakkede om.

Kasper Kusk er samtidigt rygtet aktuel for OB.

- Det kan jeg ikke forholde mig til. Du må spørge OB om det. Jeg regner ikke med, vi skal af med nogen af vores spillere.

- Alle er til salg for den rette sum, men vi har ingen planer om at skulle sælge nogen spillere, siger Solbakken, men peger dog på Bashkim Kadrii som en mand, der skal af sted på lån.

- Han skal ud på lån et halvt år. Alle er enige om det, og det gælder om for ham at finde den rigtige klub. Hvis han gør det, er vi medgørlige.

Den svenske backprofil Ludwig Augustinsson er er varmt navn på rygtebørsen, men han må vente med et skifte til sommer.

- Han sælges til sommer, det er bombesikkert. Det var været aftalen siden sidste sommer, siger FCK-manageren.

Med til dagens opstartstræning var FC Københavns nye serbiske midtbanespiller Uros Matic.

mikael@bold.dk

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce