Kasper Kusk har taget FC København med storm. Efter 19 kampe står den nordjyske kantspiller noteret for syv scoringer og syv assists, noget der gør ham til den spiller, der har bidraget til flest FCK-mål i denne sæson.
At Kusk så hurtigt, har fået så stor indflydelse, imponerer træner Ståle Solbakken.
- Kasper har måske ikke spillet op til sit bedste, men der kommer altid noget fra ham. Det handler måske lidt om fysik. At han både har energien til at foretage sine ryk, men også til at forsvare, siger Solbakken til bold.dk.
- Han skal bygge på fysisk hele tiden. Jeg synes, at han spillemæssigt nærmer sig der, hvor han skal være. At han har været med i så mange mål, er langt over det forventede.
Solbakken forklarer, at der er stor forskel på den måde, Kusk skal spille på i FCK og den måde, han spillede på i AaB.
- Selvom AaB kom som mestre, så åbnede kampene sig for dem, for det var et hold alle andre troede, de kunne slå. Når hold møder FCK, tror de måske ikke lige så meget på, at de kan vinde, og derfor trækker de sig ned, så der bliver mindre rum at spille i, siger Solbakken.
Kasper Kusk og FCK møder i næste spillerunde Brøndby på udebane.
jesper@bold.dk


FC København
3F Superliga






























