3F Superliga -Steffen Højer bliver Viborg-assistent
2015-06-11 13:30:03
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Steffen Højer bliver Viborg-assistent

Viborg har styrket sit team omkring førsteholdet med Steffen Højer, der skal være assistent.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Oprykkede Viborg har udvidet sit trænerteam til den kommende sæson. Steffen Højer bliver således assistent i Johnny Mølbys team, der også tæller Søren Frederiksen og målmandstræner Stephen Lowe.

- Vi skal til at spille på en anden hylde, og det er selvfølgelig det, vi forbereder os på. Det kræver, at vi er skarpe helt ned i mindste detalje, og vi glæder os over at få Steffen Højers kompetencer ind omkring førsteholdet, siger sportschef Ole Nielsen til klubbens hjemmeside og tilføjer.

- Han skal både være bindeleddet mellem FK Viborg og førsteholdet, og samtidig sparringspartner med de øvrige i trænerteamet. Dermed har vi tre kulturbærere og klublegender bag vores cheftræner, og vi er sikre på, at de sammen kan skubbe tingene i den rigtige retning.

Orla Højriis er ligeledes tilknyttet teamet. Han skal lave kampanalyser og scoute.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce