3F Superliga -Steinlein: Vi har fået en god pris for Duncan
2016-01-27 21:36:17
Foto: Jacob Poul Skoubo

Steinlein: Vi har fået en god pris for Duncan

FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein mener, at klubben har fået en god pris for at slippe Morten Duncan Rasmussen til AGF med det samme.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

30-årige Morten Duncan Rasmussen havde kontraktudløb i FC Midtjylland til sommer, men AGF har haft pengepungen fremme og sikret sig angriberen lige nu og her.

Ifølge midtjydernes sportsdirektør Claus Steinlein er også tilfreds med prisen på angriberen, der ifølge bulletinerne koster omkring 1,5 mio. kr.

- Vi har fået en god pris for Duncan, siger Steinlein til FC Midtjyllands hjemmeside og siger om mestrenes angrebssituation, hvor spillere som Martin Pusic, Paul Onuachu, Marcos Urena og Vaclav Kadlec er tilbage:

- Vi er godt besat i angrebet, hvor vi har stor konkurrence om pladserne.

Claus Steinlein takker Duncan for de tre og et halvt år i klubben.

- Vi har været rigtig glade for at have Duncan i klubben. Han er en god fyr, der har været med til at løfte niveauet i truppen. Samtidig har han med sin ekstreme vindervilje bidraget positivt til den vinderkultur, vi har opbygget i klubben, siger Claus Steinlein.

Duncan fik 111 FCM-kampe, og det kastede 41 mål af sig.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce