Der har været blæst om FC Midtjylland og klubbens tidligere cheftræner, Glenn Riddersholm, de seneste dage. Parterne har tilsyneladende ikke været helt tilfredse med hinanden, og det er kommet til udtryk i medierne.
Klubbens nuværende cheftræner, Jess Thorup, kan ikke genkende det billede, der er kommet frem af FCM. Han har oplevet ledelsen som yderst kompetent.
- Jeg har i mine tre måneder oplevet en fantastisk klub med en super ledelse, et godt fundament og en super struktur, og jeg kan overhovedet ikke nikke genkendende til det, man skal læse om i medierne. Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg har bevidst ikke forsøgt at blande mig i noget, som jeg ikke har det store kendskab til, og som jeg ikke har været involveret i, siger Jess Thorup til BT.
Thorup understreger ligeledes, at spillertruppen har håndteret situationen fornemt.


FC Midtjylland
3F Superliga
Europa League






























