3F Superliga -Tilfreds Oliver Lund: Kan ikke bede om mere
2016-12-05 08:49:05
Foto: Getty Images

Tilfreds Oliver Lund: Kan ikke bede om mere

OB’s Oliver Lund var meget tilfreds med sin egen indsats i midterforsvaret, da OB søndag vandt 1-0 over FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCN

0 - 1

OB

53'
01
Rasmus Festersen
Mål

OB vandt søndag en vigtig sejr på 1-0 over FC Nordsjælland og spillede sig dermed væk fra sidstepladsen i Superligaen.

I kampen spillede Oliver Lund i midterforsvaret, da anfører Kenneth Emil Petersen sad ude med en skade, og Lund føler, han slap fint fra opgaven.

- Jeg synes, det gik rigtig fint, og at jeg faldt hurtigt ind i spillet og gjorde det godt sammen med resten af forsvaret, så jeg er tilfreds, siger Lund til bold.dk.

- Jeg spiller, hvor jeg bliver bedt om det. Som udgangspunkt synes jeg, at jeg har evnerne til at spille i midterforsvaret, og jeg har også haft nogle samtaler med Kent om det. Vi er stærkt besat på pladserne i midterforsvaret, så hvis det er dér, jeg skal ind at spille, så ved jeg, at der bliver hård kamp om det.

- Jeg er tilfreds, bare jeg spiller, og når vi samtidig også vinder, kan jeg ikke bede om mere.

Oliver Lund erkender, at OB mod FC Nordsjælland havde det fornødne held i kampen mod FCN.

- Vi har bygget på over en længere periode, men resultaterne har ikke gået vores vej. Vi havde heldet i dag, som vi ikke har haft i de andre kampe, og vi skal blive ved med at bygge på og tage det med til den sidste kamp i efteråret.

- Vi skulle ind at kyse dem fysisk, og det var vigtigt, vi fik nogle dueller ind i spillet. Vi vidste godt, det var der, vi kunne presse dem allermest. Det var en arbejdssejr, hvor det ikke blev det pæne spil.

OB’s sidste opgave i efteråret er en udekamp mod Viborg.

mikkel@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 20. runde

FT

FCN

0 - 1

OB

53'
01
Rasmus Festersen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce