3F Superliga -Tverskov kan stå over for lyskeoperation
2017-08-03 19:22:01
Foto: Getty Images

Tverskov kan stå over for lyskeoperation

En irriteret lyske er årsagen til Jeppe Tverskovs manglende deltagelse i OBs to seneste Superligakampe. Det bekræfter han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jeppe Tverskov står kun noteret for 90 minutter indtil nu i sæsonen, og defensivspilleren bekræfter overfor bold.dk, at dette skyldes en overbelastning i den ene lyske.

- Den manglende spilletid har været lidt et resultat af, at jeg har døjet med en lyskeskade her i opstarten, hvilket selvfølgelig er utrolig uheldigt. Men en skade kan man jo ikke planlægge på forhånd.

- Den har irriteret mig gennem noget tid og så viste en skanning tidligere på ugen, at det er sportsbrok, som jeg døjer med. Men det er heldigvis noget man godt kan spille med, hvis man doserer det i rette mængder og på korrekt vis.

- En operation kan dog blive en nødvendighed, og det er noget jeg allerede snakker med Kent (Nielsen, red.) og vores lægestab om, hvornår det passer bedst ind i forhold til vores kampprogram, siger Tverskov til bold.dk.

Jeppe Tverskov bekræfter samtidig at en operation for sportsbrok ofte er ens betydende med en pause på fire-fem uger, men at en beslutning om dette endnu ikke er truffet, hvorfor han sagtens kan være i spil til weekendens Superligakamp.

- Jeg ved ikke noget med hensyn til weekendens kamp. Vi har haft fri i dag, så jeg regner med, at vi får noget at vide i løbet af fredagen, afslutter han.

OB møder AaB hjemme på EWII Park søndag eftermiddag kl. 16.00.

bold@bold.dk.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce