International -Ultimatum koster Lovren en EM-plads
2016-04-12 18:35:15
Foto: Getty Images

Ultimatum koster Lovren en EM-plads

Liverpools Dejan Lovren må spejde langt efter sin billet til EM efter at have stillet et ultimatum til landstræner Ante Cacic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kroatiske Dejan Lovren brokkede sig efter sidste landsholdssamling over manglende spilletid, og han slog fast, at han vil have en garanti for, at han spiller fra start, hvis han skal med til EM.

Den melding er ikke faldet i god jord hos landstræner Ante Cacic, der nu helt dropper Liverpool-stopperen.

- Der er ikke plads til ultimatummer i det kroatiske omklædningsrum, der bør være respekt for trøjen, holdkammeraterne og træneren, siger Cacic ifølge Sky Sports og tilføjer:

- Jeg håber, at han accepterer beslutningen på en moden måde og indser, at selv de bedste spillere stiller sig selv til rådighed for kollektivet først, inden de tænker på sig selv.

26-årige Lovren har spillet 31 kampe for Kroatien.

Annonce
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce