3F Superliga -Ung ivorianer igen i spil i FCK
2014-02-21 10:49:10
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Ung ivorianer igen i spil i FCK

Den unge ivorianer Boubacar Keita er igen på besøg hos FC København. Ståle Solbakken tror på, at 17-årige Keita kan blive til noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København havde i sommer besøg af den unge ivorianer Boubacar Keita. Midtbanespilleren imponerede løverne, men da han blot var 16 år, kunne FCK grundet FIFA's regler ikke tilknytte ham på en kontrakt.

Nu er Keita dog at finde i København igen. Han har ifølge bold.dks oplysninger trænet med klubbens U19-hold, og i onsdags fik han så 45 minutter i førsteholdets træningskamp mod Vejle.

- Han er en prøvespiller, som vi har holdt lidt øje med. Vi tror, han kan blive en god spiller. Vi håber, at det kan blive til noget med ham, siger træner Ståle Solbakken til bold.dk.

Keita er stadig kun 17 år, så løverne må vente en stund før Keita kan komme på kontrakt. Den unge spiller ligner af statur Patrick Viera, som han også af spilletype minder en smule om. Han viste mod Vejle fine vendinger, et godt blik for spillet og en solid tilstedeværelse fysisk.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce