Victor Nelsson debuterede i dette efterår for FC Nordsjællands førstehold. Midtbanespilleren er netop fyldt 18 år og nu har han også forlænget sin aftale med FCN. Den nye kontrakt løber til sommeren 2020 og samtidig rykkes Nelsson permanent op i førsteholdstruppen.
- Victor har taget store skridt den seneste tid, og det har været flot at se hvordan han har etableret sig som ”seniorspiller” i både træning og kamp . Men udviklingen stopper langtfra her og der er masser der kan og skal forbedres de kommende år.
- Det arbejde kræver fokus og engagement i dagligdagen og der er vi sikre på, at Victor har det nødvendige ”drive” til at føre sin fodbold-drøm ud i livet, siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Victor Nelsson debuterede for FC Nordsjælland på udebane mod AGF.



FC Nordsjælland
3F Superliga



























