Æresdivisionen -Uro i ADO: Danskere med usikker fremtid
2016-03-04 12:48:19
Foto: ADO Den Haag

Uro i ADO: Danskere med usikker fremtid

Thomas Kristensen forklarer, at interne problemer i ADO Den Haag kan betyde, at mange spillere risikerer at stå med kontraktudløb efter denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Både Thomas Kristensens og Martin Hansens kontrakter med ADO Den Haag står til udløb denne sommer, hvis ikke klubben gør brug en klausul, hvor den automatisk kan forlænge aftalerne inden 1. april.

Indtil videre har danskerne dog ikke hørt noget, da klubben har lidt vanskeligheder med den kinesiske ejer.

- Der er vist 14 spillere i klubben, som står med udløb til sommer, og alle har fået at vide, der lige nu ikke kommer til at ske noget, siger anfører Thomas Kristensen til bold.dk.

- Vi har en kinesisk ejer, som ikke har fået betalt nogle rater på nogle penge, som skulle falde. Så lige nu er situationen temmelig uklar omkring det økonomiske. Vi ved, klubben arbejder hårdt på at løse det, men der er vist nogle kulturclashes mellem de kinesiske ejere og klubben.

Thomas Kristensen håber og tror på, klubben snart for styr på problematikken i forhold til klubbens ejer, så de forskellige klausuler kan overholdes inden deadline.

- Der er en deadline 1. april, hvor vi alle senest skal have svar, men vi fik at vide allerede i januar, at de ikke kan hive spillere ind til samtale, før der er klarhed over den økonomiske situation.

- Det er en sur situation både for klubben og spillerne, for der er ikke så meget klarhed over, hvad der kommer til at ske. Så det er irriterende både for klubben, træneren og spillerne. Det er en lidt usikker periode, især nu her med kun en lille måned tilbage.

Thomas Kristensen understreger, at spillerne gennem hele forløbet har fået deres løn til tiden. Klubbens tredje dansker, Mathias Gehrt, har først kontraktudløb i 2017.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce