Vejle Boldklub har i skrivende stund kun fem spillere på kontrakt samt et par nyoprykkede U19-spillere i truppen til den kommende sæson - og da klubbens fremtid tirsdag blev afklaret, gik klubben med det samme i gang med at ruste sig til den kommende sæson - og de har meget travlt.
- Vi regner med, at vi har en spillertrup klar på fredag, som så kan starte her på mandag. Vi arbejder i døgndrift på at få en spillertrup op at stå. som kan starte op på mandag - og det går efter planen, siger sportschef Steen Thychosen til bold.dk.
Steen Thychosen fortæller, at han fortsat vil være en del af Vejle Boldklub efter 1. juli, og han er derfor en travl mand i disse dage - han skal nemlig have skrevet kontrakt med en del spillere, for at der kan komme gang VB-hjulene.
- For at vi har noget, der er konkurrencedygtigt, skal vi være minimum 16 mand, og så kommer der flere spillere til derefter. Jeg vil ikke lægge mig fast på, hvornår vi præcist begynder at præsentere spillere, men der kommer nok noget i løbet af den her uge, siger han.
Udover spillere, mangler Vejle Boldklub også en cheftræner. Og det skal Steen Thychosen også have styr på hurtigst muligt.
- Det kører også efter en streg, så vi håber, at det falder på plads inden for nærmeste fremtid, siger den travle mand, inden han hastede videre - formentlig til kontraktforhandlinger.
Vejle Boldklub aflyste tidligere onsdag deres træningskamp mod FC Fredericia den 5. juli, og derfor skal det splinternye Vejle-hold først i kamp, når de møder Randers FC den 10. juli i en testkamp.



Vejle Boldklub
Betinia Liga
Oddset Pokalen




























