Danmark -Vejle vinker endegyldigt farvel til seks mand
2016-07-01 11:51:34
Foto: Vejle Boldklub

Vejle vinker endegyldigt farvel til seks mand

Seks spillere får ikke forlænget deres kontrakter med Vejle Boldklub - heriblandt Anders Kure, Kristian Gaarde og Kristian Fæste - sidstnævnte offentliggjorde selv sit farvel torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle tager nu officielt afsked med seks spillere, som ikke skal være en del af det nye projekt i Nørreskoven. Kristian Fæste, Morten Haastrup Jensen, Anders Kure, Kristian Gaarde, Jeppe Hansen og Anders Kaagh får ikke forlænget deres kontrakter, som udløb i går.

- Vi har taget afsked med de seks spillere, som ikke får forlænget deres kontrakter med Vejle Boldklub. De har alle optrådt meget tålmodigt i forhold til fremtiden. Nogle af spillerne har været i klubben i flere år og været igennem ungdomsafdelingen inden de nåede førsteholdet, mens andre er kommet til udefra, siger sportschef Steen Thychosen på klubbens hjemmeside.

- Fælles for dem er, at de har ydet en professionel indsats for klubben. Vi sender dem videre med de bedste anbefalinger og ønsker dem held og lykke i deres fremtidige virke, siger sportschefen.

Kristian Fæste fortalte allerede torsdag, at han ikke længere ville være en del af Vejle Boldklub.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce