Vendsyssel forlængede for nyligt kontrakterne med Tiago Leonco, Meinhard Olsen og Christian Overby.
Overby fik til 2018 og jubler over udsigten til at spille videre i klubben.
- Jeg var begyndt at sondere terrænet for andre muligheder. Men så fik jeg et tilbud fra Vendsyssel FF, og vi blev hurtigt enige. Jeg har lige købt hus i Vejgaard og trives virkelig godt i Nordjylland, så det er helt perfekt, siger Overby til Nordjyske.
Overby tror på, at Vendsyssel kan spille med i toppen igen i næste sæson.
- Vi har holdet til det. Hvis vi kan holde det momentum, vi fandt i foråret, så bliver vi gode. Vi ved selvfølgelig ikke endnu, hvordan holdet kommer til at se ud, og der er også spørgsmålstegn i mange andre klubber. Men hvis vi er en del at topstriden, når vi går ind i foråret 2017, så skal vi selvfølgelig gå efter oprykning.
30-årige Christian Overby har spillet i Vendsyssel siden 2012.


Vendsyssel FF
Betinia Liga





























