Vendsyssel har sikret sig forsvarsspilleren Søren Henriksen, som tirsdag fik ophævet sin kontrakt med HB Køge.
Vendsyssels sportschef Jacob Krüger glæder sig over tilgangen af 23-årige Henriksen, som vil styrke konkurrencen i bagerste geled.
- Søren er en moderne, alsidig forsvarsspiller, der er god på bolden og har et stærkt hovedspil, og som stadigvæk har sin bedste fodboldalder foran sig.
Han bliver en del af en stærk defensiv, hvor han skal kæmpe for sin plads, men han har igennem længere tid bevist sig som en af 1. divisions bedre forsvarsspillere, hvorfor vi også tror på, at han går ind og presser vores øvrige forsvarsspillere hårdt, siger han til klubbens hjemmeside.
Parterne har indgået en aftale frem til sommeren 2017.



HB Køge
Vendsyssel FF
Betinia Liga


























