Vendsyssel lejede i sommer offensivspilleren Moses Opondo i AaB. Den 19-årige spiller har siden fået 15 kampe for 1. divisionsklubben, heraf fem fra start, og to gange er han kommet på måltavlen.
Ved årsskiftet udløber parternes lejeaftale, men sportschef Jacob Krüger forventer, at den forlænges.
- Jeg forventer, at det falder på plads allerede inden jul, siger Krüger til bold.dk.
- Han er en ung spiller, som er i gang med første år som senior. Som forventet, har det været lidt op og ned spillemæssigt for ham. Han er kommet ind i mange kampe, og præstationerne har været ok.
- Nu får han en chance for at se, om han kan fortsætte den udvikling hos os i foråret, siger Krüger.
Opondo og Vendsyssel overvintrer på andenpladsen i 1. division.


Vendsyssel FF
Betinia Liga






















