AaB slog tidligere på dagen Silkeborg 3-0 på tre scoringer af nyindkøbet Jakub Sylvestr. Angriberen får selvsagt ros af træner Morten Wieghorst, men for træneren betød opspillet til de tre flotte mål mindst lige så meget.
- Kigger man på de mål, der blev scoret, så har tempoet, vi flytter bolden i, været højt. Det er det, Sylvestr også profiterer af, siger Wieghorst til bold.dk.
- Det er det, jeg gerne vil se, og jeg synes vi har spillerne til at spille hurtigt. Jeg kan kun bifalde, det jeg så mod Silkeborg. Jeg nød virkelig at se ikke bare måden vi spillede os frem til målene, men opspillet til de chancer, vi derudover skabte.
Med sejren er AaB nu i top seks, hvilket er klubbens målsætning for sæsonen.
- Vi har gjort vores indtil videre. Det var det vi vidste, vi skulle gøre, inden de sidste fem kampe startede. Det kan godt være, at situationen nu ser langt bedre ud, men vi skal stadig gøre det færdigt. Det er det vigtige for mig, siger Wieghorst.
AaB er endda á point med Randers FC på rækkens femteplads.
jesper@bold.dk


AaB
3F Superliga































