Forårsstærke AaB er mandag gæster hos ligeledes forbedrede OB, og nordjydernes cheftræner Morten Wieghorst forventer en sværere opgave end hidtil.
- Rent spillemæssigt minder OB og AaB en del om hinanden, da begge mandskaber gerne vil i boldbesiddelse, og vi er forberedte og fokuserede på, at vi står over for en modstander, der med sin offensiv vil kunne udfordre os mere, end vi hidtil er blevet i dette forår, siger Wieghorst til AaB's hjemmeside og fortsætter:
- Man siger godt nok, at tabellen aldrig lyver, men det er åbenlyst, at OB’s hold er langt bedre end sin nuværende placering, hvilket fire ubesejrede kampe i træk også antyder, og jeg er ikke i tvivl om, at de kommer til at slutte noget højere oppe i stillingen, end hvor de er placeret lige nu.
Trupmæssigt er Jannik Pohl, Bardhec Bytyqi og Kasper Risgård ude med skader, mens Thomas Enevoldsen tirsdag spiller for reserverne.
AaB's trup til kampen:
Nicolai Larsen
Patrick Kristensen
Jakob Ahlmann
Jakob Blåbjerg
Markus Holgersson
Rasmus Würtz
Edison Flores
Jakub Sylvestr
Casper Sloth
Magnus Christensen
Rasmus Thellufsen
Marco Meilinger
Ivan Lucic
Frederik Børsting
Robert Kakeeto
Oliver Abildgaard
Sebastian Grønning
Joakim Mæhle
Kasper Pedersen


AaB
3F Superliga































