



Mandag aften kom AaB to gange foran OB, men måtte til sidst nøjes med 2-2. Aalborggensernes andet mål blev scoret af Rasmus Würtz, der efter kampen var en smule skuffet over, at det ikke blev til en sejr.
- Det synes jeg godt, at vi kan tillade os at være. Spillemæssigt var OB måske en lille smule bedre end os, og det har måske også noget med kampens forløb at gøre, hvor det er os, som er foran det meste af tiden, og det er dem som ligesom skal jagte noget. Og det gør måske, at vi kommer til at stå og forsvare lidt for meget en gang i mellem, siger Rasmus Würtz.
Det uafgjorte resultat efterlader AaB på 5.-pladsen efter tre spillerunder.
Næste gang AaB skal i aktion, er det ude mod FC Nordsjælland på søndag.


AaB
3F Superliga
































