Tjørring: Vi er glade amatører
![]() |
| Foto: Tjørring |
Infoboks
|
Aars - Tjørring IF
Danmarksserien pulje 3 (26/05)
|
||||
|---|---|---|---|---|
| NordicBet | 1,85 | 4,45 | 2,80 |
|
| bold.links | ||||
| Danmarksserien pulje 3 | ||||
| Tjørring IF | ||||
Tjørring er blot seks point over nedrykningsstregen i Danmarksseriens pulje 3. Alligevel kan amatør-holdet sikre sig oprykning til 2. division på lørdag. En række klubben slet ikke er gearet til.
Der må kun være otte reservehold i de to 2. divisioner, og det kan komme Tjørring fra Danmarksseriens pulje 3 til gode. Hverken Silkeborg, Horsens, Haderslev eller Vejle kan nemlig følge med Holstebro op, men det kan Tjørring, der en bydel i Herning, til gengæld.
Klubben, der er på sjettepladsen i tabellen, kan nemlig sikre sin tredje oprykning på tre sæsoner, selvom der blot er seks point til nedrykningsstregen.
- Det hele er gået så stærkt. Vi har overhovedet ikke troet på noget, for vi har hele tiden kigget nedad. Jeg mener, vi har fortjent at blive i rækken, da vi forsøger at spille offensivt i det omfang modstanderen tillader det, men at vi nu står vi så i en situation, hvor vi skal ud og spille den tredje oprykningskamp på tre sæsoner er uhørt, siger klubbens træner Flemming Spring til bold.dk.
Med en sejr over Haderslev i sidste runde er oprykningen i hus, og skulle den blive en realitet, vil Flemming Spring både grine og græde.
- Nu er reglerne, som de er, og så skal vi selvfølgelig spille efter det. Vi er nogle trænere og ledere i klubben, der godt er klar over, at der skal ske noget rent organisatorisk, hvis vi rykker op. Vi er en klub, hvor det sociale sættes i højsædet. Vi er glade amatører, og der er ikke nogen, der får noget for at spille.
- Det er der overhovedet ikke midler til. Spillerne har en træningstøjsordning, og de får et par støvler, når de har betalt deres kontingent. Jeg har været træner her i fire år, og det har kørt på samme måde, og det bliver der ikke lavet om på. Vi er en klub, hvor det sociale er i højsædet.
- Lige pludselig lykkedes tingene bare, og så går det nogle gange lidt for stærkt, da omgivelserne ikke følger med.
Da midlerne til den store revolution ikke er til stede i Tjørring, er træneren godt klar over, at man vil løbe ind i et par øretæver.
- Vi ved godt, at vi vil blive prügelknabe i nogle kampe, hvis vi rykker op. Man kan bare se på, hvordan det er gået Skovbakken i år. Det vil blive nogenlunde det samme med os næste år. Længere er den ikke. Så skal der i hvert fald dukke nogle spillere op. Vi har for så vidt et godt hold, men for tre uger siden mødte vi Horsens, der stillede med ni kontraktspillere, hvor vi taber 0-2 og faktisk spillede en flot kamp.
Mens trænere og ledere i Tjørring er en smule bekymret ved en kommende sæson i 2. division, så forholder det sig noget anderledes blandt aktørerne på banen.
- Vi spillede på samme tidspunkt som AGFs andethold, og da det stod klart, at de ikke ville rykke ud, brød spillerne ud i jubel i vores omklædningsrum. Man skal ikke være i tvivl om, at spillerne er her for at vinde fodboldkampe, mens vi andre kigger lidt på hinanden og ryster på hovedet. Vi kan godt se, at der skal fornyelse til, hvis vi skal have en overlevelseschance i 2. division. Men sådan er det. Vi tager det som det kommer, slutter en grinende Flemming Spring.
Tjørring har hjemmebane mod Haderslev i lørdagens brag.
houlind@bold.dk
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









26 kommentarer