AGF: Moldskreds alder er ikke vigtig
![]() |
| Foto: Jesper Zacho / agf-foto.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| AGF |
Morten Moldskred har hele pakken, mener sportsdirektør Brian Steen Nielsen, der glæder sig over at have fundet en mand, som kan præstere fra dag et - og én som cheftræner Peter Sørensen selv har ønsket.
AGF er få dage fra at lukke en aftale med Rosenborgs 31-årige angriber Morten Moldskred, og dermed kan sportsdirektør Brian Steen Nielsen puste en smule ud efter en lang angrebsjagt.
Og AGF-bossen er sikker på, man har fundet den rigtige mand.
- Morten har god fart og en fin fysik. Han er gennembrudsfarlig og er bagrumsspiller. Forhåbentligt kan han også lave masser af mål på kort sigt og hjælpe os til at opnå den succes, vi sigter efter, siger Brian Steen Nielsen til bold.dk og tilføjer:
- Morten har lavet mål i de seneste mange sæsoner, så han er en mand med noget interessant i støvlerne. Han spillede senest på det norske landshold for et år siden, og han er i det hele taget en komplet spiller, som kan præstere fra dag et. Det har været utroligt vigtig for os.
Med sine 31 år er Moldskred ingen vårhare, men det har ikke spillet den store rolle AGF's overvejelser.
- Hans alder er ikke så vigtig for os. Det vigtige er, at han kan præstere med det samme. Det er afgørende for os i forhold til, at vi ikke har Peter Graulund og David Devdariani klar for øjeblikket.
- Derudover er det en spiller, som Peter (cheftræner Sørensen, red) selv har ønsket, og derfor er glædeligt, at vi er tæt på at lukke aftalen.
Moldskred står til at underskrive en etårig aftale, når han torsdag har været gennem det obligatoriske lægetjek.
mikael@bold.dk
24/01-2012: Moldskred står til et år i AGF
24/01-2012: AGF: Vi er tæt på Rosenborg-angriber
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








9 kommentarer