AGF køber to spillere mere
![]() |
Den kommende AGF-træner Ove Pedersen siger, at AGF køber to spillere yderligere og det bliver deciderede forstærkninger.
1. januar tiltræder Ove Pedersen som træner i AGF. Allerede nu har klubben hentet fire nye spillere til klubben. Jesper Jørgensen er kommet til fra Frem, Thomas Hansen fra Brøndby, Morten Hyldgaard fra Esbjerg og U-landsholdsspilleren Cheikh Sarr fra Lyngby, men derved stopper Århus-klubben ikke.
- Vi er ikke færdig med at købe ind endnu. Vi køber to spillere mere, og det skal være deciderede forstærkninger, der kan gå direkte ind på holdet, siger AGF-træner Ove Pedersen til Horsens Folkeblad.
Der har i flere medier været spekuleret i om AGF kunne holde på samtlige klubbens egne spillere vinteren over. Blandt andet har angriberen Morten Rasmussen været nævnt i forbindelse med de store københavnske klubber, der begge enten har skilt sig af med en angriber eller forventes at gøre det snart. Ove Pedersen håber at den nuværende trup kun suppleres.
- Jeg vil ikke af med en eneste spiller fra den bestående trup, og jeg regner da med, at alle er med den 9. januar, når vi startet træningen, siger Ove Pedersen.
Udover de fire ovennævnte spillere har AGF i vinter også hentet den 20-årige angriber Mike Tullberg fra Grenå til talenttruppen, men det er ikke en handel Ove Pedersen har været indblandet i.
Med Ove Pedersens melding om yderligere to spillerindkøb, lyder et Tommy Bechmann-skifte fra Bochum til AGF pludselig endnu mere sandsynligt.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








