AGF vil træne spil-intelligens
 |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
AGF spiller i opstarten flere kampe mod hold fra 1. division, noget som skal være med til at træne spillernes spil-intelligens.
Årets første træningskamp bød for AGFs vedkommende på en 5-1-sejr over FC Fredericia. I dag møder man så FC Hjørring, igen et hold fra 1. division, så AGF ventes igen i dag at komme til at dominere kampen.
Træner Peter Sørensen håber at bruge kampen til at træne spillernes spil-intelligens, selvom det er en svær størrelse at træne.
- Spillerne skal træffe de rette beslutninger i de enkelte situationer på banen afhængigt af, hvordan kampen forløber. Det ændrer sig jo hele tiden. Er vi foran med et mål, er vi bagud, har vi været under pres længe, skal vi arbejde direkte, eller skal vi stå højt, eller skal vi hvile med bolden. Det er svært at træne spil-intelligens, men vi gør et forsøg, siger Sørensen til JP Århus.
Sørensen har dog lidt taktiske problemer op til dagens kamp, således se samtlige klubbens naturlige angribere ude med skader.
Af: Jesper Helmin
Lagt online: 09.02.2012 09:45