AVB: Alle ville være interesseret i Mourinho
![]() |
| Foto: Chelsea |
Infoboks
Chelsea-manager Andre Villas-Boas erkender, at José Mourinho kan vælge og vrage mellem klubber, men frygter ikke, at hans gamle mentor kommer og tager hans job til sommer.
José Mourinhos gamle protegé André Villas-Boas er ikke bange for, at den portugisiske mestertræner fortrænger ham fra Chelseas trænersæde til sommer.
Stædige rygter hævder, at Mourinho forlader Real Madrid efter sæsonen. Sker det, vil en tilbagevenden til England ligge i kortene, og så ligger Chelsea-rygtet lige for.
Mourinho stod med stor succes i spidsen for Chelsea mellem 2004 og 2007. Villas-Boas gør det nu, men den 34-årige portugiser har været under hårdt pres fra omgivelserne siden hans tiltrædelse i sommer. Alligevel får udsigten til en Mourinho-retur ikke Villas-Boas til at frygte for sit job.
- En manager af Josés kaliber - den bedste i verden, vil altid tiltrække interesse fra alle klubber. United, Chelsea, Tottenham, Liverpool, Arsenal og så videre. I den forstand er vi alle under pres, fra (Roberto) Mancini til (Alex) Ferguson, til mig, til (Kenny) Dalglish, til Harry Redknapp, siger portugiseren ifølge BBC og tilføjer bestemt:
- Men i øjeblikket er der ikke noget ledigt trænersæde i denne klub.
Villas-Boas var Mourinhos højre hånd i både Porto, Chelsea og Inter, før han i 2009 trådte ud af sin læremesters skygge.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








15 kommentarer