![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
AaB-stopperen Kenneth Emil Petersen havde en fin søndag i Aalborg. Dels kom han på tavlen i 2-0-sejren over AC Horsens, og dels fik han forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2016.
- Vi har gang i et spændende projekt, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg håbede, at enderne kunne mødes, da AaB markerede, at man var interesseret i at beholde mig, siger Petersen i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg er ekstremt glad for Aalborg, og AaB er en fantastisk klub. Forhåbentlig kan vi fortsætte udviklingen, og min drøm er selvfølgelig på et tidspunkt at prøve at vinde noget.
27-årige Kenneth Emil Petersen har bidraget med 92 kampe og seks mål i AaB-trøjen.
| Ishockey: Sverige vinder VM-guld på hjemmebane | |
| Basketball: Tre Ting om Spurs-Grizzlies, Kamp 1 | |
| Golf: Koreansk først og sidst |