Agent: Diegos Juventus-skifte i hus
![]() |
Diego er tabt for Werder Bremen. Intet kan ifølge hans agent stoppe skiftet til Juventus fra at blive en realitet.
Efter i en årrække at have været den styrende drivkraft i Werder Bremens offensiv, så ser alt nu ud til, at playmakeren Diego søger mod nye græsgange til sommer.
Werder Bremen har bekræftet, at man er i gang med at forhandle med Juventus. Selvom intet er sikkert endnu ifølge tyskerne, så fejrer Diegos far og agent Djair da Cunha allerede sønnens gyldne aftale med italienerne.
- Man kan godt sige, at aftalen er på plads. Kontrakten mellem Diego og Juventus er 100 procent i orden, men klubberne skal jo snakke først. Jeg regner snart med at modtage en officiel melding fra Werder Bremen om skiftet. Det er i praksis en blåstemplet aftale, og Diego er glad for at skulle til Italien. Han har kun ønsket at komme til Juventus, siger Djair da Cunha til Corriere dello Sport.
24-årige Diego kom til Werder Bremen i 2006 efter tidligere at have tilbragt to år hos FC Porto.
| Cykling: Par nummer 7 rundet til sidst | |
| Håndbold: Matchfakta: Dame Håndbold Ligaen | |
| Håndbold: Silkeborg-Voel kravler over stregen igen |








26 kommentarer