

![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
| bold.links | ||||
| EM U-21 kval. grp. 4 | ||||
| Danmark U21 |
Danmark spiller 5. juni EM-kvalifikationskamp mod Makedonien, og som en optakt til den kamp spillede man her til aften venskabskamp ude mod Irland. Her satte danskerne sig fra start på opgøret spillemæssigt, men kom ikke frem til det store før pausen.
Derfor var det i stedet irerne der kort efter pausen kunne bringe sig i front på et frispark. Det ville anfører Mads Albæk ikke se på, så et par minutter efter bankede han et frispark i nettet fra 25 meters afstand.
Anføreren var også sikker fra pletten godt et kvarter før tid, da Mikkel Kirkeskov blev fældet i feltet. Albæk eksekverede og sikrede dermed en dansk 2-1-sejr.
- Jeg synes, der er perioder, hvor vi kan se, hvad vi vil med spillet. Men vi mangler det sidste i forhold vil rigtig at lykkedes med de afgørende gennembrud. Det vidner dog om stor kvalitet at vinde efter at være kommet bagud. Og nu har vi en god uge, hvor vi kan få arbejdet videre med spillet frem mod Makedonien, og det ser vi meget frem til, siger landstræner Morten Wieghorst til dbu.dk.
Kampen gav U21-debut til Kasper Kusk, Mark Gundelach, Mikkel Kirkeskov og Alexander Juel.