Andreasen vil blive i OB
 |
| Foto: striwerne.com |
Hans Henrik Andreasen har det godt i OB og virker interesseret i at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer.
Siden skiftet fra Greuther Fürth og Playmobil-Stadion tilbage i 2007 har midtbanespilleren Hans Henrik Andreasen formået at etablere sig til en nøglefigur på det OB-mandskab, der overvintrer på førstepladsen i SAS Ligaen.
Den blonde slider har kontraktudløb til sommer, men står det til ham selv, så er en forlængelse af samarbejdet absolut en mulighed.
- Vi har snakket sammen, Kim Brink og jeg. Og jeg regner med at høre mere fra ham. Vi har det utrolig godt her i Odense, min familie og jeg, så jeg vil rigtig gerne blive. Selvfølgelig gør man sig tanker om, hvad der skal ske, men lige nu fokuserer jeg på OB, siger Hans Henrik Andreasen til TV2.
Venstreback og anfører Chris Sørensen har også kontraktudløb til sommer. Han er dog også i dialog med OBs ledelse.
Af: Søren Houlind
Lagt online: 23.12.2009 15:42