bold.nyt
Argentina fyrer Maradona
![]() |
| Foto: AFP / Scanpix |
Det argentinske fodboldforbund har valgt at afslutte samarbejdet med landstræner Diego Maradona.
De spillede besnærende fodbold under VM, men da tyskerne kom forbi i kvartfinalen var Diego Maradonas landsholdshær uden lim mellem kæderne, hvilket resulterede i et nederlag på 0-4.
Den kamp blev den sidste med Argentinas største fodboldikon som træner for nationens stolthed. Rygter om, at en ny fire-årig kontrakt lå klar til underskrivelse hos Maradona viste sig at være falske.
- Vores eksekutivkomité har enstemmig besluttet ikke at forny kontrakten med landstræneren, lyder det i en meddelelse fra det argentinske forbund.
Estudiantes' Alejandro Sabella nævnes som umiddelbar favorit til at tage over efter Maradona, som kun fik halvandet år i drømmejobbet.
Af: Casper Baunsgaard
Lagt online: 27.07.2010 23:55
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









24 kommentarer