Arsenal forhandler om Fiorentina-stjerne
![]() |
Felipe Melo har netop forlænget sin kontrakt med Fiorentina, men alligevel er han tæt på at blive solgt til Arsenal.
Felipe Melo er i øjeblikket et af transfermarkedets hotteste navne, og nu synes brasilianeren at være på vej til Arsenal.
Fiorentina har på klubbens hjemmeside udsendt en meddelelse, hvori man bekræfter forhandlinger med London-klubben. Man er sågar klar til at indgå en byttehandel omkring den eftertragtede midtbanespiller.
- Arsenal er den eneste klub, som har været tæt på at matche Felipe Melos frikøbsklausul. Fiorentina har foreslået Arsenal, at vi kan sætte prisen lidt ned ved at lade Emanuel Eboué indgå i aftalen, skriver Fiorentina i meddelelsen.
Arsenal-manager Arsene Wenger er blevet skarpt kritiseret for ikke at have erstattet Mathieu Flamini som defensiv midtbanemand efter hans skifte til Milan sidste år, men den kritik kan muligvis snart forstumme.
| Cykling: Er Chris Anker Riis' nye TDF-kaptajn? | |
| Håndbold: Morten Olsen forlænger i Tyskland | |
| Cykling: Legende: Contador-rivaler er blevet snydt |








13 kommentarer