bold.nyt
Arsenal vil ikke have Baptista
![]() |
Arsenal vil ikke tilknytte deres lejesvend fra Real Madrid Julio Baptista på en permanent kontrakt. Dermed returnerer brasilianeren til den spanske kongeklub.
Inden sæsonstart lejede Arsenal Julio Baptista i Real Madrid, mens Jose Antonio Reyes gik den modsatte vej. Lejeaftalen udløber til sommer, og London-klubben vil ikke gøre brug af deres forkøbsret på Baptista, der dermed returnerer til den spanske storklub.
- Arsenal har fortalt mig, at de ikke er i stand til at købe mig, så det eneste jeg kan gøre er at returnere til Real Madrid, siger Baptista til Marca.
Den 25-årige brasilianske offensivspiller understreger, at han har været glad for sin tid i Arsenal.
- Jeg har nydt min sæson i Arsenal og England. Jeg har tilpasset mig godt. Jeg spillede ikke så meget i starten, men det er gået meget bedre mod slutningen. Det første år er altid meget vanskeligt, slutter Baptista.
Af: Søren Houlind
Lagt online: 24.05.2007 14:48
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








0 kommentarer