Privatlivspolitik
![]() |
Den seneste sag om matchfixing i italiensk fodbold får nu konsekvenser for næste sæsons Serie A. Atalanta har således indgået forlig med anklageren og starter derfor med minus to point, når bolden igen ruller efter ferien. Derudover skal man betale 175.000 kroner i bøde.
Fem øvrige klubber i de lavere rækker har ligeledes indgået forlig og har fået pointstraffe og bøder af varigende størrelser. Heriblandt Serie B-klubberne Grosseto, Modena, Ascoli, der starter næste sæson med henholdsvis minus seks, to og et point.
Atalanta blev allerede sidste sommer straffet for matchfixing og startede derfor den forgangne sæson med minus seks point. Et handicap, man dog overvandt i sikker stil. Atalanta sluttede således som nummer 12 med hele ti point ned til stregen.
Også den tidligere Atalanta-kaptajn Cristiano Doni, der sidste sommer fik tre og et halvt års karantæne fra al fodbold, er blevet straffet yderligere. Han har fået to ekstra år smidt oveni sin straf.
| Badminton: Fiskehandleren der blev svensk mester | |
| Håndbold: Kjærsgaard: Kæmpe drøm | |
| Cykling: Kwiatkowski kan ende i hvid trøje |