

![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Brøndby var som den første Superligaklub tilbage på græs. da de genoptog træningen 11. juni. Siden da har det mest af alt handlet om at få spillerne i form, og det er sket på lidt anderledes vis end tidligere.
- Vi har justeret vores træningspas her i opstarten på den måde, at de er blevet kortere, men til gengæld mere intense. Det har vi valgt at gøre for at få spillere, der performer endnu bedre højintenst, siger træner Auri Skarbalius til klubbens hjemmeside.
- I de første små to uger har vi haft fokus på den fysiske træning, hvor vi har forsøgt at skubbe grænserne for spillernes fysiologiske formåen. Spillerne mødte alle ind efter den korte ferie i god form, så vi har bygget endnu mere på fysisk ret hurtigt.
Lørdag tager de blå-gule afsted på træningslejr, og her skruer man ned for den fysiske træning, for i stedet at rette fokus mod taktiske og spillemæssige aspekter.
| Golf: Sen birdie sikrede plads i top-10 | |
| Håndbold: Troelsen: Der var nerver på | |
| Håndbold: Kvindernes All-Star hold offentliggjort |