Avis: Barca vil forgylde Ronaldo
![]() |
Infoboks
Ifølge den engelske tabloid-avis News of the World planlægger Barcelona at tilbyde Cristiano Ronaldo en kontrakt, der vil gøre det portugisiske stjernefrø til en af verdens bedst betalte fodboldspillere.
Ifølge avisen vil Barcelona tilbyde Manchester United 335 millioner kroner for midtbanespilleren og give Ronaldo en ugeløn på cirka 1,8 millioner kroner.
Det er tilsyneladende arabiske oliepenge, der skal finansiere handelen. Sheik Al-Balawi, som blandt andet ejer klubben Al-Ittihad, er blevet involveret i Barcelonas økonomi, og han er ikke bleg for at give catalanerne en hjælpende hånd:
- Jeg vil gøre mit yderste for at hjælpe Barcelona til at erhverve sig en fantastisk fodboldspiller som Cristiano, udtaler sheiken således til avisen.
Det ventes, at Ronaldos agent vil kræve, at Manchester United matcher det spanske tilbud, hvis de vil holde på deres 22-årige profil, selvom Ronaldo er bundet til Old Trafford for yderligere fire-ethalvt år. De røde djævle har tidligere tilbudt portugiseren at fordoble hans ugeløn til 1,1 millioner kroner, men dette ser nu ikke længere ud til at være nok.
Hovedpersonen selv virker ikke afvisende i forhold til det mulige skifte til Barcelona:
- Jeg kan godt lide spansk fodbold, men hvis nogen fra Spanien vil snakke med mig, må de gå gennem min agent, fastslår Ronaldo.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









