

![]() |
Manchester City har i tre år haft den spanske midtbanespiller Joan Angel Roman i klubben, uden dog at gøre brug af den tidligere Espanyol-spiller. Nu skifter Roman så tilbage til sit hjemland, denne gang for at tørne ud for Barcelonas B-hold.
- At være i England i tre år har modnet mig meget, og jeg er blevet fysisk stærkere. Jeg glæder mig til at starte i klubben, og til at lære. Da jeg hørte at Barcelona var interesserede i mig, var de med det samme min førsteprioritet, siger Roman til klubbens hjemmeside.
Roman har skrevet en treårig kontrakt med storklubben, der har skrevet en frikøbsklausul på 90 millioner kroner ind i aftalen. Planen er at han i den kommende sæson skal spille på B-holdet hvorefter det vurderes, om han har potentiale til at rykke op i A-truppen.
Barcelonas B-hold fungerer i høj grad som rugekasse for A-holdet, blandt andet har førsteholdsprofiler som Victor Valdes, Carles Puyol, Xavi og Andres Iniesta alle spillet mere end 50 kampe for B-holdet, inden de er rykket op i førsteholdstruppen.
| Cykling: Sagan sluttede California med sejr | |
| Cykling: Lidt oprejsning til Lampre-Merida | |
| Cykling: Visconti: Et vendepunkt i min karriere |