Benitez: Vi skal være rigtig skuffede
![]() |
Infoboks
Liverpool tabte vigtige point i kampen om Premier Leagues fjerdeplads, da Wigan mandag vandt med 1-0 over Rafael Benitez’ mandskab. Spanieren var efterfølgende ekstremt skuffet.
Dirk Kuyt diskede op med en fejlaflevering, da Liverpool mandag aften mødte Wigan på udebane i den engelske Premier League. Det blev skæbnesvangert for sekunder efter blev et indlæg sendt ind til Wigans Hugo Rodallega, der tæt under mål kunne sende bolden forbi en prisgivet Pepe Reina i Liverpool-buret.
Scoringen, der faldt i det 35. minut, blev opgørets eneste, og dermed tabte Liverpool for niende gang i sæsonen. Dermed er der fortsat et point op til ligaens fjerdeplads, og mens Tottenham har en kamp i baghånden, så har Manchester City to i forhold til Liverpool, hvis manager Rafael Benitez ikke var i godt humør efter kampen.
- Vi skal være rigtig skuffede. Man kan aldrig være glad efter et nederlag, men at tabe på denne måde. I første halvleg gjorde vi ikke noget. Vi gav bolden væk, vi vandt ikke nogen første- eller andenbolde, og det er vanskeligt at forklare, sagde Benitez ifølge PA og fortsatte:
- Jeg tror, det var et spørgsmål om attitude i første halvleg. Nogle gange spillede vi for hurtigt, og vi havde for travlt. Det var en skidt halvleg.
Selvom Liverpool ikke diskede op med champagnebold efter pausen, så noterede Benitez en bedre attitude hos holdet, der kom frem til et par chancer, som altså ikke blev udnyttet.
08/03-2010: Wigan-manager tror på Liverpool-skalp
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








25 kommentarer