Bo H: Frygteligt for Thorup
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Brønshøj-spilleren Christian Thorup brækkede i onsdag både skinne- og lægben, og nu venter en lang pause for den unge spiller, som cheftræner Bo Henriksen dog tipper kommer tilbage i god stand.
21-årige Christian Thorup fik 10 kampe for Brønshøj i efteråret, og han har deltaget for fuld tryk i opstarten for Hvepsene, indtil det i onsdag gik grueligt galt i træningskampen mod BSV. Unge Thorup kom uheldigt ind i en tackling og brækkede både skinne-og lægben.
- Det var et hændeligt uheld, men også en ganske frygtelig oplevelse. Noget af det værste jeg har oplevet. Det er virkeligt synd for ham, for han havde gjort det fremragende i opstarten og er en upcoming-man. Heldigvis var der hurtigt en ambulance og hospitalet reagerede professionelt, fortæller cheftræner Bo Henriksen og tilføjer:
- Det første bulletiner siger omkring et års pause, og hvis der er noget positivt at sige, så er det, at bruddene trods alt er forholdsvis lige, og derfor skal de ikke rode for meget med at få det på plads.
- Christian er en super god fyr, og jeg er faktisk helt sikker på, at han kommer tilbage for fuld knald, for han har en jernvilje uden lige, siger Henriksen.
Unge Thorup er ifølge cheftræneren ved godt mod trods sin uheldige skæbne.
mikael@bold.dk
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









3 kommentarer