Brøndby-direktør siger op
 |
| Foto: Ercan Balak / bold.dk |
Frank Buch-Andersen stopper med øjeblikkelig virkning som direktør i Brøndby. Per Bjerregaard og Ole Palmå tager over midlertidigt.
Efter blot otte måneder som administrerende direktør i Brøndby har Frank Buch-Andersen opsagt sin stilling, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Bestyrelsen for Brøndbyernes IF Fodbold A/S er i dag, fredag den 4. marts 2010, blevet orienteret om, at selskabets administrerende direktør, Frank Buch-Andersen, ønsker at fratræde sin stilling pr. 30.september 2010. Baggrunden herfor er uenighed med selskabets bestyrelse om væsentlige ledelsesmæssige forhold.
- Bestyrelsen har besluttet at fritage direktøren for alle hverv i selskabet med virkning fra i dag, idet han dog er behjælpelig med at sikre, at sagsbehandlingen i selskabets øverste ledelse kan videreføres uden unødige forsinkelser.
- Bestyrelsen har besluttet at gennemføre en ny organisationsplan, der blandt andet indebærer, at der skal ansættes en sportsdirektør. Sportsdirektøren vil, ligesom en kommende administrerende direktør, blive ansat af bestyrelsen og få reference til denne.
- Indtil den nye direktion er på plads, vil formanden for bestyrelsen, Per Bjerregaard, bistå kommerciel direktør Ole Palmå med den overordnede ledelse af virksomheden.
Klubben ønsker ikke yderligere at uddybe årsagen til opsigelsen, men der vil være pressemøde på Brøndby Stadion klokken 10.30
Af: Mikael Blond
Lagt online: 05.03.2010 09:49