Brøndby-midtbanen havde styr på FCK
![]() |
| Foto: Ercan Balak / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| Brøndby IF |
Mike Jensen og Paul Jatta var ikke spået mange chancer i duellen mod Atiba Hutchinson og Hjalte Bo Nørregaard, men Brøndby-spillerne imponerede i Parken ifølge Mike Jensen og Kent Nielsen.
Samuel Holmén sad ude med karantæne, da Brøndby i søndags spillede ude mod rivalerne fra FC København. Derfor bestod gæsternes maskinrum af Mike Jensen og Paul Jatta, der skulle op i et direkte slag med løvernes Hjalte Bo Nørregaard og Atiba Hutchinson.
Selvom Brøndby endte med at tabe opgøret 0-2, så var træner Kent Nielsen efterfølgende tilfreds med det, han havde set fra de to midtbanetalenter.
- Det var fint. Paul er 19 år, og Mike er 22. De spillede meget uimponeret og med stort mod. De turde modtage bolden, og selvom der er mange folk omkring dem, og selvom de ofte blev presset, så synes jeg, de valgte mange rigtige løsninger. Der er stadig et par ting, man som træner kan gå ind og nørde lidt med i forhold til dem, men overordnet set gjorde de det godt, siger Kent Nielsen.
Samme opfattelse har Mike Jensen.
- Det gik godt. Vi stod rigtig godt og forhindrede en masse. FC København kom ikke rigtig til noget, og jeg synes ikke, vi tabte slaget om midtbanen. Vi havde styr på to dygtige midtbanefolk, som er nogle af ligaens bedste, og det synes, jeg vi skal rose os selv for, lyder det.
Hjalte Bo Nørregaard blev skiftet ud i anden halvleg. Med egne ord havde han af ’uforklarlige årsager meget tunge ben.’
houlind@bold.dk
15/03-2010: Farnerud: Skuffet over mig selv
15/03-2010: Ståle roser defensiven
14/03-2010: Stephan A: Hatten af for Vingaard
14/03-2010: Kent Nielsen dybt skuffet
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








28 kommentarer