Brønshøj trimmer truppen
![]() Hans Mathiesen er en af flere spillere, der stopper i Brønshøj. |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Hans Mathiesen er blandt de spillere, der takker af i Brønshøj. Hvepsene slanker truppen, men har dog samtidig indledt jagten på en kompetent afløser for Jacob Josephsen.
Brønshøj overraskede vildt i efteråret i 1. division, og som følge deraf overvintrer oprykkerne på en imponerende fjerdeplads. Cheftræner Bo Henriksen har haft en stor trup at vælge fra, når han skulle sætte sit mandskab, men nu skal der slankes i Tingbjerg.
Det betyder, at hvepsene siger farvel til den fodboldintelligente midtbanespiller Hans Mathiesen, der har haft svært ved at erobre en startplads efter oprykningen. Brønshøj skiller sig også af med Bosun Ayeni, Benjamin Seker, Claes Holm-Nielsen og som tidligere udmeldt Ercan Demirbas samt Patrik Wozniacki.
- De har været marginalspillere. Vores trup har været lidt for stor. Det har selvfølgelig været dejligt, men på nuværende tidspunkt skærer vi den lidt til for også at holde balancen mellem indtægter og udgifter, siger Brønshøj-formand Finn Ryberg til bold.dk.
- Jacob Josephsen ser ud til at være den eneste bærende kraft, der forlader Brønshøj i løbet af vinterpausen. Han søger nu fodboldlykken i HIK, og midtbanespilleren skal erstattes ifølge Ryberg.
- Der sker ikke meget i øjeblikket, men det er der ikke nogen tvivl om, at der vil gøre i løbet af januar, lyder det fra formanden.
Ryberg kan også fortælle, at man har indgået en ny aftale med profilen Mikkel Jensen, der nu er at finde på Tingbjerg Ground frem til næste vinter.
houlind@bold.dk
13/12-2010: Demirbas: Det handler om spilletid
05/12-2010: Bo H: Ambitioner om Superligaen
29/11-2010: Bo Henriksen håber på vigtigt firkløver
Se bold.dk's transferliste fra dansk fodbold.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









4 kommentarer