CV: Rammer ikke 100 % i første kamp
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| FC København |
FC København har haft en rigtig god optakt, senest med en sejr over et stærkt Hamburger SV-mandskab. Træner Carsten V. Jensen glæder sig over spillernes præstationer.
Næste søndag åbner FC København deres titelforsvar i Superligaen, når de gæster AaB i 19. spillerunde. Optakten til den kamp har været lang, og for ikke at køre træt i al træningen, tog løverne i søndags en tur til Hamborg, hvor man i går slog mod et stærkt Hamburger SV-mandskab på det imponerende Imtech Arena.
- I en klub som HSV er der kun kvalitetsspillere, og det var et rigtig stærkt hold vi mødte i går. Det var et hold med spillere, der til enhver tid ville tilhøre eliten i skandinavisk fodbold, så det var fin modstand for os, siger FCK-træner Carsten V. Jensen til bold.dk.
- Men det det egentlig handlede om for os var, at vi har haft en opstart, der har været et par uger længere end normalt. Så for at få et afbræk i vores forberedelser, valgte vi at tage denne tur til Hamborg, og nu har spillerne så et par fridage.
- Når vi så igen mødes på 10'eren torsdag, kan vi begynde at kigge frem mod sidste forberedelseskamp i Parken, samt første forårskamp i Aalborg. Vi fik et godt afbræk i hverdagen, så vi ikke bliver trætte af at se på hinanden på træningsbanen, siger træneren.
I weekenden venter så sidste test, hjemme mod Elfsborg, hvorefter al fokus rettes mod kampen i Aalborg næste søndag. Forberedelserne har været optimale, men Carsten V. Jensen regner ikke med, at han ser sit hold ramme toppen i første kamp.
- Rammer man 100 procent i første kamp? Det tvivler jeg på. Det er ikke sådan, det hænger sammen. Men vi føler os godt forberedt, og det er det, det handler om. Alle har fået masser af spilletid, og alle har præsteret rigtig godt, så der er stor konkurrence om pladserne, siger træneren.
Inden forårets kampe har Carsten V. Jensens mandskab fire points forspring til nummer to, FC Nordsjælland.
jesper@bold.dk
15/02-2012: CV: Pres på FCN
08/02-2012: CV: Godt gået af gutterne
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








12 kommentarer