Capello går mod FA: Terry er min anfører
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Englands landstræner, Fabio Capello, er meget utilfreds med, at det engelske forbund, FA, har frataget John Terry anførerbindet på det engelske landshold.
Fredag valgte det engelske fodboldforbund, FA, at fratage John Terry anførerbindet på landsholdet. Årsagen er, at Terry er indblandet i en retssag omkring racistiske udtalelser mod Anton Ferdinan, en retssag der først afsluttes efter sommerens EM-slutrunde.
Så længe har FA altså ikke villet vente, noget der vækker hovedrysten hos landstræner Fabio Capello, der ikke er enig i beslutningen.
- Jeg er meget uenig med FA i Terry-beslutningen, hvilket jeg også har fortalt formanden. Jeg betragtede, og betragter stadig, Terry som Englands kaptajn. Jeg synes at man bør vente på at retssagen bliver afsluttet, siger Capello til Rai 1.
John Terry har været anfører på det engelske landshold af to omgange. Først fra 2006 til 2010 og igen siden foråret 2011.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |









23 kommentarer