City snublede da fan stjal showet
Infoboks
Manchester City skuffede gevaldigt i udekampen mod Everton, som hentede en overraskende 1-0-sejr. Det var dog en fan, som lænkede sig til det ene mål, der stjal billedet.
Der er hård kamp i toppen af Premier League, hvor Manchester City indtil videre har haft spids. Inden dagens opgør førte man med tre point ned til bysbørnene United, en føring der skulle holdes i udekampen mod Everton.
Første halvleg blev dog ikke det helt store skud spillemæssigt, men til gengæld formåede en fan at stjæle showet totalt. Kort før pausen valgte en gut at forcere banden og løbe ind på banen, hvor han valgte at lænke sig selv til Joe Harts mål.
Her var han ikke sådan lige at få væk, der gik godt fem minutter før lænkerne var fjernet og tilskueren igen smidt ud af stadion. Så kunne spillerne ellers få spillet de sidste minutter før pausen, hvor Nikica Jelavic blev afsløret som ny Everton-spiller.
The Toffees' fans fik dog mere at juble over i kampen. Darron Gibson, som Everton har hentet hos Manchester United, tog chancen, og da hans afslutning blev rettet af, strøg den forbi Joe Hart i Citys mål.
City forsøgte i den sidste del af kampen at vende slaget, men selvom man kom frem til flere fornuftige forsøg, blev det ikke til scoringer. Dermed må man se sig indhentet af United, ligesom Tottenham nu kun er to point efter de to Manchester-klubber.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |







80 kommentarer