DBU hæver dommernes aldersgrænse
![]() |
| Foto: Stine Jensen / Randers FC |
Som et forsøg dispenserer DBU i den kommende sæson for aldersgrænsen for dommere, som to dommere på maksimalt 50 år kan få lov til at dømme.
DBU har hidtil fulgt UEFA og FIFAs regler, når det kommer til dommeres aldersgrænse. Den grænse går ved 45 år, for fremtiden kan man også komme til at se ældre dommer i landets bedste række.
DBU har nemlig valgt at dispensere for reglen, så man i den kommende sæson kan benytte maksimalt to dommere på op til 50 år.
- Vores eneste overvejelse med at bryde den internationale aldersgrænse har været frygten for, at det skal påvirke talentudviklingen herhjemme negativt. Det har vi fundet en fornuftig modus for ved at begrænse dispensationsmuligheden til to dommere.
- Og at disse dommere i øvrigt vitterligt bidrager til kvaliteten i landets bedste fodboldrække, så dispensationen får en positiv betydning for udviklingen og motivationen hos de yngre dommere, siger formanden for DBUs Elitedommergruppe, Kaj Østergaard, til DBUs hjemmeside.
To af de nuværende Superliga-dommere, Claus Bo Larsen og Nicolai Vollqvartz, falder for grænsen næste sommer, men kan med de nye regler få lov til at dømme videre.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








10 kommentarer