Dansk stortalent gør fremskridt i Ajax
![]() |
| Foto: Ajax Amsterdam |
Infoboks
Den 17-årige dansker Christian Eriksen får ros for sine præstationer på Ajax’ talenthold og er nu udtaget til førsteholdstruppens træningslejr til Sydafrika.
Det 17-årige stortalent Christian Eriksen har spillet i hollandske Ajax siden 2008. Han har gjort det glimrende på klubbens talenthold og er nu udtaget til førsteholdets træningslejr til Sydafrika. Trods dette skulderklap, er der dog stadig et stykke vej til at spille sig ind på holdet, ifølge Ajax-træner Martin Jol.
- Han mangler stadig lige det sidste, men han skal med til Sydafrika, siger Martin Jol på en pressekonference ifølge klubbens hjemmeside.
Den offensive midtbanespiller har før trænet med førsteholdet, der også inkluderer Dennis Rommedahl, men han ville dog ikke blive smidt på banen i førsteholdets kampe lige med det samme, understreget Jol.
- Han er en ung knægt og kan få et mentalt knæk. Det vil jeg ikke tillade, siger træneren.
Ajax indtager en foreløbig tredjeplads i den hollandske Æresdivision.
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








25 kommentarer