De Gea klar til at gribe chancen
![]() |
Infoboks
Anders Lindegaard er blevet skadet på et meget negativt tidspunkt. Og konkurrenten på målmandsposten, spanske David de Gea, er klar til at gribe sin chance.
Den danske målmand Anders Lindegaard blev i midtugens træning skadet og kan se frem til at misse et hektisk Manchester United-program i den kommende måned. Et program med storkampe, hvor han i den grad havde muligheden for at manifesteret sig som førstevalg, hvis præstationerne havde været i top.
Men han må måbende kigge til fra sidelinjen, mens målmandskonkurrenten nu er klar til at gribe sin chance.
- Jeg er ked af det på hans vegne. Det er ikke den måde, jeg havde ønsket at få pladsen på. Men nu kommer der en periode, hvor jeg måske mere stabilt kan være sikker på at stå i flere kampe i træk. Det vil være vigtigt for mig, siger David de Gea ifølge B.T. til den spanske tv-station TVE.
Hvis de Gea griber den chance, er en engelsk ekspert sikker på, at Alex Ferguson fremover vil foretrække spanieren.
- Det er alt eller intet for David. Hvis han står overbevisende, så kan jeg ikke se Anders komme tilbage og få lige så mange kampe som de seneste måneder. Så vil Ferguson gøre alt for at vise, at hans dyre indkøb er førstemålmand. Hvis de Gea fortsætter med at lave fejl, så skal Anders nok fortsætte som førstemålmand, siger Manchester Evening News’ Stuart Mathieson til B.T.
United møder i dag Chelsea, hvorefter programmet for den næste måned lyder på Liverpool, to gange Ajax i Europa League samt Tottenham.
02/02-2012: Olsen ærgrer sig over Lindegaard-skade
31/01-2012: Lindegaard meldes ude to-fem uger
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








12 kommentarer