bold.nyt
Diego tæt på Juventus
![]() |
Infoboks
Werder Bremens brasilianske kreatør Diego er tæt på et skifte til Juventus. Tyskernes sportsdirektør, Klaus Allofs, bekræfter, at parterne har holdt et møde.
Juventus har gennem det meste af et år flirtet med Werder Bremens Diego, og nu tyder meget på, at kærligheden til sommer endelig kan få lov til at springe ud i fuld flor. Godt nok er parterne ikke enige endnu, men alt peger i retning af et skifte.
Gazzetta dello Sport skriver således at Juventus’ direktør, Jean Claude Blanc, sammen med sportsdirektør Alessio Secco onsdag tog til Bremen, hvor man mødtes med Werders sportsdirektør Klaus Allofs.
- Jeg havde et møde med dem onsdag aften, bekræfter Allofs over for Kicker.
Det menes at Werder kræver omkring 225 millioner kroner for Diego, og den pris er angiveligt eneste hurdle i forhandlingerne.
Af: Jesper Helmin
Lagt online: 07.05.2009 13:47
| Håndbold: Svenskerne fik bøllebank | |
| NFL: Hårdt slag for Giants? Stjernereceiver skadet | |
| Basketball: LeBrons coach langer ud efter Pacers |








16 kommentarer